lørdag den 30. januar 2010

Blog?

Blog...

Nu har jeg min egen blog... hmm, og hvad så nu?
Tjo, tanken bag var at skrive mig ud af den stressreaktion, der ramte mig før jul. At huske mig på de positive punkter i min hverdag. At se, forstå og påskønne de små fremskridt.
Muligvis fortælle lidt om hvad jeg kan lide at lave, den uddannelse jeg snart starter på eller min passion for en god kop the. Eller rettere GLAS the, for the smager nu en gang bedre i et rigtigt glas.

Men hvordan skal sådan en blog egentlig se ud. Hvor lang skal den være?
Skal det være en grundig beskrivelse af et bestemt emne? Eller måske nærmere små glimt af hverdagen, med et lille billede ved?

Skal jeg blogge hver dag? Eller hver uge? Eller bare når jeg lige har genopfundet den dybe tallerken? Ja ja, det kunne jo ske.

Tror bare jeg vil se hvor det tager mig hen, og om jeg egentlig kan finde ud af det her halløj.

God lørdag.