onsdag den 3. februar 2010

Ny skole, ny start og sløve lille mig.

På onsdag starter jeg på en uddannelse. Jeg glæder mig, men er samtidig også lidt forvirret omkring det. Jeg ved det bliver spændende, men jeg har svært ved at overskue hvad det helt præcis er det kan give mig i sidste ende.

Og så kan jeg slet ikke se hvordan pokker, jeg skal få barberet mit morgenritual ned til 1-1½ time. Det er et tidsrum der, for de fleste, ville være ren luksus, men for mig tager det mellem fire timer og en hel dag efterhånden.
Det har selvfølgelig meget med min stress-reaktion og min sygemelding at gøre. Men lige nu virker det bare, SÅ uoverskueligt at skulle nå at spise, få tøj på, sætte hår, lægge en smule make-up og få overtøj på indenfor den tidsramme. Puha.
Kan ikke andet end grine af mig selv når jeg læser ovenstående. For hold da op hvor er jeg blevet sløv. For et år siden havde jeg vasket tøj, arbejdet, trænet og cleanet køkkenbordet på det her tidspunkt. Og helt uden at stresse.

Det er som en helt anden verden, når jeg tænker bare et år tilbage.

Men for at være lidt positiv, så er jeg faktisk ikke bitter over det. Selvfølgelig gør det mig trist og det giver mig også lyst til at græde. Bare lidt. Men jeg ved at jeg nok skal vende tilbage, med samme overskud som jeg havde førhen. Jeg skal nok blive den samme glade og givende person som før, men jeg ved også at jeg vil have lært at passe på mig selv først. Der er ingen der får lov at stikke snablen for dybt i mit kar igen! (der knytter sig en sjov historie til den sætning, men den får i en anden dag.)

Så jo, jeg glæder mig til på Onsdag, også selvom jeg ved det bliver hårdt. For selvom jeg har fået bygget mig selv nogenlunde op igen, så er det altså lidt en prøvelse at skulle teste det af for en masse nye mennesker og i, næsten, nye rammer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar