tirsdag den 12. juli 2011

Well hello

Det er godt nok længe siden.. men tror jeg er klar til at dele lidt igen.

Jeg har gravet mig selv godt og grundigt ned i løbet af vinteren og jeg har været svær at få fat på, selv for folk som kender mig rigtig godt. Jeg er på vej ud af skallen igen og er ved at have god kontakt til både de gamle venner og forhåbenlig ved at etablere nogle nye venskaber. Men gud hvor er det dog ikke nemt når man skal lære nye mennesker at kende. Jeg er ikke den mest selvsikre person, og jeg bliver altid alt for nervøs, specielt når jeg skal snakke i telefon med folk jeg ikke kender. Det bliver alt sammen meget koldt og klinisk og jeg ender mest af alt med at lyde som en sergeant der deler ordrer ud til sine rekrutter. Hvilket egentlig er underligt, for jeg er født med en stor del empati, og jeg bekymrer mig meget om mine omgivelser, men jeg har åbenbart lidt svært ved at få det igennem når jeg skal lære folk at kende. Måske er jeg også bare blevet lidt skuffet nogle gange, men jeg synes selv at de mennesker jeg har valgt at satse på denne gang, er værd at satse på. Jeg er bare lidt for bange for at de ikke gider mig. Mest fordi jeg har en god portion selvhad i reserve efter min nedtur. Så hvis jeg føler en usikkerhed eller forvirring fra deres side, tolker jeg det gerne som at de tager afstand. Hvilket jeg så også selv gør. Det må heller ikke være nemt for dem at vide at jeg faktisk gider dem, når jeg bliver ved med at svinge mellem to yderpunkter.

Skal jeg se lidt positivt på det (og det er jo det jeg skal ;) Så er der jo lykkedes før at få venner, så jeg kommer vel over al det akavede og forvirrende og hen til venskaber det holder.