Startede så på skolen i fredags. En spændende dag, med 34 nye ansigter. (Og så er det kun i den klasse jeg er i) De første par dage gik fint, jeg følte mig ikke stresset og kunne sagtens følge med. Fredag blev det hele så bare for meget. Jeg fik det dårligt og havde mest lyst til at løbe skrigende væk. Manglede min evne til at holde kontakt med omverdenen. Jeg tror det værste ved stress er hele tiden at være ude af takt. Ufrivilligt at være pakket ind i vat.
Det har været lidt kompliceret, i forhold til min stress, at starte. For det er jo ikke lige første dag, under en navnerunde, man siger: "Hej, mit navn er Elsebeth og jeg har stress! Så ser du mig sidde i et hjørne og stortude en dag, er det bare derfor" Heldigvis er der et par søde nye klassekammerater som ved det og så må jeg se, om jeg fortæller resten det senere.
Fik egentlig lidt af et chok. Det kom meget bag på mig at det stadig betød så meget. At jeg ikke er 'rask' endnu. Selvom jeg ved det ikke sådan lige går over, så har jeg jo bare det naive håb, at to gode uger er lig med 'kun fremskridt'. Så hele weekenden har været en tur ned ad bakke. Endda så langt at jeg begyndt at blive svært forpustet igen. Bare ved at tænke for meget og derved stresse mig selv. (har 7, 9, 13 ikke haft rigtig angst, men kun forstadiet til det)
Men så i dag fandt jeg pludselig gulerodden. For selvom jeg, ved at starte på min uddannelse, har forpligtet mig mere end jeg egentlig har lyst til, så vil jeg virkelig gerne det her. Gulerodden er, at nu er jeg i gang med noget jeg brænder så meget for, at jeg af og til bliver så op slugt at jeg glemmer tid og sted. Og stress!
Jeg ved at skolen vil stresse mig meget det næste stykke tid, men jeg har fundet et sted hvor jeg føler at der er brug for mig. Plads til mig. Hvor jeg kan finpudse mine ekspertiser og hvor der er brug for dem. Det er noget jeg ikke har haft mulighed for at gøre i meget meget lang tid.
Fandt et gammelt billede i dag. Nok ca. 4-5 år (og 10 kg!) siden. Men på det billede er jeg glad. Sådan rigtig glimt-i-øjet og stress-fri glad. Og lidt skrap. Men det der glimt i øjet, det er mit mål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar